KEA i Regeringens vold, ud med enlige mødre af fattig arie. VI VIL KUN HAVE DE RIGES BØRN..... YEAH!

American Magazine Ca. 1933 - 1965

VOGUE Magasin. Reklamernes søjleplads i USA fra 1933 - 1965. Illustrationer blev afløst af fotografiet og Grafisk Design var olien i kapitalismens maskine.

Kampen om markedet

Radioen opnåede sit gennembrud i 30’erne, og var den dominerende kommunikations form. Den teknologiske udvikling indenfor trykkeri, gjorde at reklamer også blev mere synlige, som teknologien tog fart. 20’ernes succesfulde illustartioner på Vogue, blev erstattet af fotografiet. Selvom man stadig ikke havde den store palette af farver og pixeler, så brugte man andre teknikker som komposition, lys og skygger og miks af typografi, til at tage fokus fra dette.

Chefredaktørens magt

Mulighederne blev større og det forplantede sig i grafisk design. Der blev lånt ideer og kompositioner fra Avantgarde, Bauhaus, konstruktivismen og udbredt eksperimental typografi. Med fotografiet skabte man mesterværker ved brug af lys og skygge, eksperimental iscenesættelse og geometriske former og streger. Man brugte krop, beklædning og rum. Specielt for Vogue, eksperimenterede man også meget med typografi i logoet. Kunst kunne direkte indrages i billedet og fotografer og redaktøren blev hyldet for nyskabningen.

Fotografen blev redaktør

Edward Steichens (1879 - 1973). Vogue coveret herunder fra 1932 var Vogues føste fotografiske cover. Han leger med lys og skygge og geometriske former. Læg mærker til boldens proportioner og asymmetriske forhold til hovedet. Hans skarpe blik for hjørne til hjørne kompositioner. Han havde mange års maler træning, og hans mode billeder spandt over stilarter som, klassisk 19 århundrede illustrationer, Art Nouveau og Art Deco. Som fotograf opnåede han lige så stor magt som chefredaktøren.

Eksempler

Aleandre Liberman (1912 - 1999)

Redaktøren

Immigreret fra Rusland og arbejdede som reaktør manager under Condé Nast. Conde Nast var på Vogue før fotografiet blev implementeret i layotet. Nast hyrede Liberman som en assistent for Vogue's chefredaktør Mehemed Fehmy Agha

Middelalder krise

Han var blevet skilt og selvom han var en dygtig maler, var han altid fattig. Så da han mødte Conde Nast og flere andre fra American Magazine perioden til et selvskab, og blev tilbudt et job på Vogue som fotograf og assistent redaktør, slog ham til. Hans skarpe sans for hjørne til hjørne kompositioner og maler træning, tillod ham at lave fasion billeder hvor stilarter som 1900 tals illustrationer, Art Nouveau og Art Deco.

Designede gennem kameraet

Han var egentlig uddannet skulptør, men i hans grafiske arbejde var han influeret af Cuba-futisme, Surrealisme og teater design. PÅ coveret her bruger han negativt rum. Effekten er dramatisk og dragende. Man fornemmer objektet konstante øjenkontakt, mens intet tekst i kompositionen går tabt.

Fotograferet af Erwin Blumenfeld — Fotograf Erwin Blumenfeld

Cipe Pineles (1908 - 1991)

Karrierer

Født i Austria i 1908, Cipe Pineles fik efter Universitetet tilbudt et job på Contempora Ltd (Condé Nast publications) Her arbejdede hun for M. F. Agha, som også var Chefredaktør på Vogue, han havde en stor indflydelse på hendes arbejde.

Smykker som logo

Cipe pineles har ofte brugt fonts og dekoration på coveret, i en stor kaskade. Det virker noget desperat og rodet. Hun bruger ofte også den ærbære og sofistikerede kvinde som hovedindhold. Hun har leget med logoet, og dekoreret det af smykker, men Indpakningen på Vogue har dog altid været eksklusivt, hvilket kan være svært at gengive på billeder, men hvis papiret er tykt og glansfyldt, har det trods det rodede typografiske udtryk, været en del af coverets salgs teknik.

Sender en beked

Ser man på dette cover, er den dramatiske font i logo skåret væk. Teksten er på udvalgte steder bold...” MORE TASTE THAN MONEY”... - er det første der springer i øjet. Taljen er gjort smal, som for at signalerer Viktoriansk mode, blandet med Chanels herre dragt. Hatten er vævet af naturens siv blade, men har både vinger og et eksklusivt slør, der dækker en kvinde, der ved hvad hun vil.

Diane Vreeland (1903 - 1989)

Raportage om Diane Vreeland og Marianne Westwood — Diane Vreeland

Chefredaktøren

Diane Vreeland startede på Vogue i 1962. Vogue har altid været inspireret af fantasi verdener, og det mantra var også meget udbredt, mens Diane Vreeland sad ved roret. At hun brugte inspiration fra specielt Østens, afspejler tendenserne i samfundet, hvor charterture blev tilgængeligt for en større gruppe af samfundet.

Den seksuelle revolution

Den revolution der skete i samfundet, forplantede sig også i moden. Egentligt skete det gradvist fra anden verdenskrig, fordi både kvinder og mænd, sort og hvid blev kaldt til hæren, eller hjalp til på andre måder. Da anden verdenskrig stoppede, kunne man ikke sådan bare skrue tiden tilbage, og give kvinder en kost og et forklæde på igen. Twiggy var et godt eksempel på dette.

Tidens strømninger

I billedet herunder bruger Diane Vreeland Twiggy's fotogene protentiale. Hun bruger stømningerne far hippiebevægelsen med blomster og farver. Produktet stiger nærmest 3 dimensionelt ud af billedet, samtidig med at hun prøver at kamoflerer øjenskyggerne som knapper. Der er ingen tvivl om, at øjenskyggerne er med i dette billede

Diana Vreeland cover med Twiggy 1966 — Cover med Twiggy 1966

Typografi

Fonts og illustrationer

Afsnit, overskrifter tekst ja selv logoet var eksperimentale.

Vogue har siden Conde Nast tiden, leget med teksten og sågar også logoet. Tekst har været skrevet i smykker, snor og alverdens illustrationer. Man har mikset med fonde som Sans-serif, Futura, Lingerie, Dibot, Paris Typografi. Nogle er samlet under Vouge AG. Fonde i Logoet har været eksperimental, men de seneste mange år har man brugt LTC Bodoni 175.

Logo i smykker og kridt.

Formerne

Afsnit, overskrifter tekst ja selv logoet var eksperimentale også før fotografiet.

Alexander Liberman brugte ofte de geometriske former. Han brugte også meget negativt rum, hvor tomrummet fremhævede resten af kompositionen. I dette eksempel har han brugt sort siluet, til at fremhæve hans, eller mandens rolle og samspil med modellen.

Eksempel

Det handler om at sælge den nye vare på markedet. Markedet skifter og den pæne forstadsfrue her, sælger Tiffanys smykker, badet i lys og skygge. Budskabet er en traditionel jul, hvor husmoderen ikke glemmer at sende postkortet, manden ikke glemmer at købe diamanterne. Lillemor er gaven i sag selv.

Komposition / Farver

Dramatiske kontraster

Blå og rød. Kolde og varme.

Alt er tilladt på Vogue. Dog slører det budskabet sommetider når tekst formater blandes på forsiden. Ofte er det billederne der sælger varer, eller peger på logoet.

Skarpt og glansfyldt.

Man har altid søgt efter at cover og indhold skulle være eksklusivt. Coveret er typisk tykt papir i bedste kvalitet, så billedets skarphed kan ses og mærkes

Dæmpede pasteller.

Kan indeholde et dynamisk budskab. Billedet bliver brudt af uventet font, eller illustrationer.

Komposition/Layout

Vogue Magasin har igennem tiderne leget med alt. Der er både brugt asymmetriske og symetriske former. Der er brugt lys og skygge i fotos, for at fremhæve enten vare, logo eller pege på en tekst.

Collage og kridt

Eksempelvis har Cipe Pineles været meget asymmetrisk, men fælles for dem alle, har man søgt at drage og skabe dynamik. Mange covers har en enkelhed, hvor tomrum giver plads til at læse budskabet.

Ekstra

George Lepape

Her ses et cover fra overgangstiden i 1933, hvor illustrationerne dominerede

George Lepape illustration 1933